Par- og relationsterapi

Emotionsfokuseret parterapi i Bagsværd

har i brug for hjælp til at nå hinanden?

Jeg tilbyder emotionsfokuseret parterapi i Bagsværd, hvor jeg arbejder med mennesker, der oplever, at forholdet mellem dem har det svært. Måske er troen på ”et os to” blegnet. Disharmoniens negative spor har kastet et slør på kærligheden, og lysten til at være en del af hinandens liv er måske på vej til at forsvinde.

Vi bærer hver især på en historie, der på godt og ondt har lært os at navigere i livet. Når der er knas i relationerne, er det ofte fortidens spøgelser, der står i vejen for en sund dynamik.

I det terapeutiske rum undersøger vi i fællesskab, hvad der sker, når I står med oplevelsen af ikke at kunne nå hinanden. Hvilke barrierer blokerer for kontakten? Når I får indblik i, hvad der ligger til grund for jeres egen og den andens ageren, opstår fundamentet for at møde hinanden på ny.

 

Emotionsfokuseret parterapi i Bagsværd henvender sig til alle, der ønsker at styrke deres indbyrdes relation – par, søskende, venner, voksne børn og deres forældre.

Jeg tilbyder derfor emotionsfokuseret parterapi i Bagsværd fra min klinik, hvor der er ro og plads til at arbejde med relationerne på en tryg måde.

Hvor langt er et forløb?

Et terapiforløb kan være af kortere eller længere varighed. Om det skal være kort eller langt, afhænger af jeres behov og hvad der giver mening for jer. I løbet af den første session aftaler vi, hvad der skal være fokus for samtalen. Fokus kan justeres og ændres undervejs i terapiforløbet.

Har I oplevelsen af, at I ikke føler jer forstået?

Er konflikterne mellem jer tilbagevendende?

Føler I jer fastlåst i mønstre, der vanskeliggør kommunikationen?

Står tvivlen i forgrunden?

Har I mistet kontakten og savner hinanden?

Hvad kan terapi?

Er det svært at navigere i livets relationer – privat, professionelt eller begge dele? Er du ramt af sorg, angst, depression, tvivl? Står du midt i en livskrise? Mærker du følelser som tomhed, uro, angst? Slår forholdet til din nærmeste knuder?

Hensigten med terapi er at sætte forandringer i gang hos dig. Forandringer som har til formål at give dig adgang til at leve livet mere frit og gøre dig til styrmand i dit eget liv. Min indgangsvinkel er at møde dig hvor du er og sammen med dig være nysgerrig på dine oplevelser og din historie. Gennem samtalen, der vil give indsigt i nye måder at være i livet på, dukker der redskaber op, som du kan tage med videre.

Oplevelsen af din virkelighed er i centrum og intet er for småt eller for stort at bringe op. Grundlæggende for at du får en god session, er at vi får skabt kontakt og at du føler dig tryg.
Fremgangsmåden for det terapeutiske arbejde og kontakten mellem os er ens for både individuelle og parrelaterede sessioner.

I det terapeutiske rum er det din oplevede virkelighed, der danner rammen og som din terapeut støtter jeg dig i din proces.