TRINE ASMUND, PSYKOTERAPEUT MPF
Ydelser
samtaler der forandrer
Som psykoterapeut tilbyder jeg psykoterapi og parterapi til mennesker, der har svært ved at navigere i livets relationer – privat, professionelt eller begge dele? Er ramt af sorg, angst, tvivl eller depression? Står midt i en livskrise, eller mærker følelser som tomhed, uro og afmagt? Måske slår forholdet til en nær relation knuder?
Hvad kan samtaleterapi?
Psykoterapeutisk samtaleterapi og parterapi kan skabe forandring. Forandringer, der giver dig adgang til et friere liv – hvor du bliver mere bevidst, mere forbundet og kan tage styring i dit eget tempo.
Metoden
Jeg møder dig dér, hvor du er, og vi går sammen på opdagelse i dine oplevelser og din historie. Gennem samtalen opstår der ny indsigt og forståelse – og redskaber, du kan tage med dig videre i livet.
Din oplevede virkelighed er altid udgangspunktet. Intet er for småt eller for stort til at få plads i det terapeutiske rum. Det vigtigste er, at du føler dig tryg – for det er i kontakten mellem os, forandringen kan begynde.
Metoden og kontakten er grundlæggende den samme – uanset om du kommer alene eller sammen med din partner. Det handler om at blive mødt, spejlet og støttet i det, der er svært at bære alene.
Er jeg den rette terapeut for dig?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.
Hvor langt er et forløb?
Et terapiforløb kan være af kortere eller længere varighed. Om det skal være kort eller langt, afhænger af dit behov og hvad der giver mening for dig. I løbet af den første session aftaler vi, hvad der skal være fokus for samtalen. Fokus kan justeres og ændres undervejs i terapiforløbet.
Individuel psykoterapi
Har du brug for at (gen)finde kontakten til dig selv?
I individuel psykoterapi møder jeg klienter der på en eller anden måde har mistet fodfæste. Det kan være en specifik hændelse, som igangsætter et forløb eller måske opleves tilbagevendende udfordringer i livet.
Sammen undersøger vi det, der er på spil. Vi arbejder ud fra her og nu situationer og trækker samtidig tråde tilbage i tiden. Måske er der noget genkendeligt. På den måde kan vi få blik for, hvordan strategier kan være opstået og om det giver mening at ommøblere overbevisninger og gamle mønstre med noget nyt og tidssvarende.
Individuel psykoterapi tilbydes fra min klinik centralt beliggende i Kgs. Lyngby.
Mærker du en længsel efter noget, du har svært ved at sætte ord på?
Mærker du en indre tomhed?
Mærker du at blive overvældet af følelser?
Bliver du forpustet i kontakten med andre mennesker?
Forundres du over at føle dig alene og forladt – selv når du er omgivet af nære relationer?
Emotionsfokuseret Parterapi
Har I brug for hjælp til at nå hinanden?
Det kan være svært at bevare nærheden, når forholdet føles udfordret. Måske er troen på ”et os to” svækket, og kærligheden og lysten til hinanden føles fjerne.
Vi bærer alle på historier – både lys og skygger – som former, hvordan vi er sammen med andre. Når relationen knager, er det ofte gamle sår og ubearbejdede oplevelser, der spænder ben for nærhed og tillid.
Med en emotionsfokuseret tilgang undersøger jeg sammen med jer, hvad der sker, når I ikke kan nå hinanden. Hvilke følelser og mønstre blokerer kontakten? Når I får indsigt i jer selv og hinanden, opstår muligheden for at mødes på ny – med mere forståelse og kærlighed.
Hvad er emotionsfokuseret parterapi?
Emotionsfokuseret parterapi er en evidensbaseret terapiform, der fokuserer på at forbedre parforholdet ved at styrke den emotionelle tilknytning mellem parterne. Gennem samtalen får I redskaber til at forstå jeres konflikter, skabe mere nærhed og styrke tilliden.
Metoden hjælper jer med at bryde negative mønstre og bevæge jer fra afstand til forbindelse.
styrke i alle relationer
Emotionsfokuseret parterapi kan også bruges af søskende, venner, voksne børn og forældre, der ønsker at styrke deres relation.
Parterapi tilbydes fra min klinik centralt beliggende i Kgs. Lyngby
Har I oplevelsen af, at I ikke føler jer forstået?
Er konflikterne mellem jer tilbagevendende?
Føler I jer fastlåst i mønstre, der vanskeliggør kommunikationen?
Står tvivlen i forgrunden?
Har I mistet kontakten og savner hinanden?
usunde relationer
hvordan føles det?
I usunde relationer står man mange gange med oplevelsen af at føle sig meget alene. Det kan synes svært at navigere i relationen til den anden og mange gange har man svært ved at holde fast i sig selv og sin egen dømmekraft. Ofte opstår der mønstre, hvor man enten kæmper for at blive mødt – eller trækker sig for at beskytte sig selv. Begge dele føles ofte hårdt og smertefuldt.
få Støtte og klarhed med psykoterapi
Psykoterapeutisk samtaleterapi kan give støtte og klarhed til dig, der står med følelsen af at have mistet dig selv i relationen til en anden.
måske oplever du:
Gentagne konflikter eller fastlåste mønstre
Manglende nærhed, tillid eller følelsesmæssig kontakt
Følelsen af ikke at blive set, hørt eller forstået
Usikkerhed, jalousi eller utryghed i relationen
Grænser, der er svære at sætte eller respektere
uanset hvor du står - er du ikke alene
Walk & talk - terapi i naturen
terapeutiske samtaler i et udendørs rum
Vi flytter det terapeutiske rum ud i naturen og undersøger sammen det, du oplever som svært – måske har du mistet fodfæste, måske står du midt i en livskrise, eller du mærker uro, tvivl eller følelsen af at være for meget eller for lidt.
Walk & talk terapi for dig der:
Ønsker at kombinere samtale med bevægelse
Finder ro i naturen
Har svært ved at finde dig til rette i et traditionelt terapirum
- Vil prøve en mere sanselig og kropsligt forankret terapiform
Samtaleterapi i naturen – ro, nærvær og trygge rammer giver plads til forandring – foregår i Rude Skov ved Birkerød.