Individuel terapi
har du brug for at (gen)finde kontakten til dig selv?
Jeg tilbyder samtaleterapi i Bagsværd til dig, der har brug for støtte i hverdagen.
I min praksis møder jeg klienter der på en eller anden måde har mistet fodfæste i livet. Det kan være en specifik hændelse, som igangsætter et forløb eller måske opleves tilbagevendende udfordringer i livet.
Sammen undersøger vi det, der er på spil. Vi arbejder ud fra her og nu situationer og trækker samtidig tråde tilbage i tiden. Måske er der noget genkendeligt. På den måde kan vi få blik for, hvordan strategier kan være opstået og om det giver mening at ommøblere overbevisninger og gamle mønstre med noget nyt og tidssvarende.
Individuel terapi tilbydes fra adressen i Bagsværd og som naturterapi i Rude Skov, Birkerød.
Hvor langt er et forløb?
Et terapiforløb kan være af kortere eller længere varighed. Om det skal være kort eller langt, afhænger af dit behov og hvad der giver mening for dig. I løbet af den første session aftaler vi, hvad der skal være fokus for samtalen. Fokus kan justeres og ændres undervejs i terapiforløbet.
Hvad kan terapi?
Er det svært at navigere i livets relationer – privat, professionelt eller begge dele? Er du ramt af sorg, angst, depression, tvivl? Står du midt i en livskrise? Mærker du følelser som tomhed, uro, angst? Slår forholdet til din nærmeste knuder?
Hensigten med terapi er at sætte forandringer i gang hos dig. Forandringer som har til formål at give dig adgang til at leve livet mere frit og gøre dig til styrmand i dit eget liv. Min indgangsvinkel er at møde dig hvor du er og sammen med dig være nysgerrig på dine oplevelser og din historie. Gennem samtalen, der vil give indsigt i nye måder at være i livet på, dukker der redskaber op, som du kan tage med videre.
Det er din proces
Oplevelsen af din virkelighed er i centrum og intet er for småt eller for stort at bringe op. Grundlæggende for at du får en god session, er at vi får skabt kontakt og at du føler dig tryg.
Fremgangsmåden for det terapeutiske arbejde og kontakten mellem os er ens for både individuelle og parrelaterede sessioner.
I det terapeutiske rum er det din oplevede virkelighed, der danner rammen og som din terapeut støtter jeg dig i din proces.
Mærker du en længsel efter noget, du har svært ved at sætte ord på?
Mærker du en indre tomhed?
Mærker du at blive overvældet af følelser?
Bliver du forpustet i kontakten med andre mennesker?
Forundres du over at føle dig alene og forladt – selv når du er omgivet af nære relationer?
Naturterapi
foretrækker du at samtalen foregår udendørs?
I individuel terapi er der mulighed for at flytte det terapeutiske rum ud i naturen. Naturen er på mange måder magisk og luften, lyset og omgivelserne har ofte en beroligende effekt på nervesystemet.
Mens vi stille bevæger os ad smukke stier i Rude Skov, Birkerød, taler vi om, hvordan det er at være dig. Måske er det specifik hændelse, som sætter samtalen igangsat eller det kan være du oplever tilbagevendende udfordringer i livet.
Sammen undersøger vi det, der er på spil. Vi vil arbejde ud fra her og nu situationer og trækker samtidig tråde tilbage i tiden. Måske er der noget genkendeligt. På den måde kan vi få blik for hvordan strategier kan være opstået og om det giver mening at ommøblere overbevisninger og gamle mønstre med nye og tidssvarende.
Naturterapi i Rude Skov, Birkerød.