Usunde relationer
konsekvenser af usunde relationer
Når relationer er usunde og gør ondt, kan det føles ensomt og uoverskueligt. Ofte opstår der mønstre, hvor man kæmper for at blive mødt. Mange kan få oplevelsen af ikke længere at kende sig selv.
hvordan kommer du ud af en usund relation?
I mit arbejde som psykoterapeut har jeg særlig erfaring med usunde relationer præget af kontrol, manipulation og følelsesmæssig ubalance. Jeg hjælper dig med at skabe klarhed, genopbygge dit selvværd og finde styrke i dine egne grænser.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om din situation og se, hvordan jeg kan støtte dig.
Tegn på usunde og giftige relationer
Måske genkender du nogle af disse mønstre:
- Du føler dig ofte forkert eller “for meget”
- Du undskylder mere og mere, selv når det ikke er din skyld
- Stemningen i forholdet kan skifte pludseligt
- Du går på æggeskaller for at undgå konflikter
- Du oplever at blive manipuleret eller kontrolleret
Du begynder at tvivle på din egen hukommelse eller vurdering
Hvis nogle af disse ting lyder bekendte, er du ikke alene, og det er helt normalt at være i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen i en sådan dysfunktionel relation.
Hvordan håndterer man dysfunktionelle relationer
Udgangspunktet er at undersøge hvilke mønstrer, der udspiller sig i relationen og hvordan det påvirker dig. I de terapeutiske samtaler vil have særligt fokus på:
- At genopbygge tillid til din egen fornemmelse
- At sætte sunde grænser i relationen
- At styrke dit selvværd og din egen stemme
- At forstå mønstre i forholdet og dine egne reaktioner
Formålet er ikke at “dømme” modparten eller presse dig til at afslutte forholdet, men at give dig klarhed og handlemuligheder.
Hvilke relationer kan vi arbejde med?
I terapien kan vi arbejde med alle typer usunde relationer, der påvirker dit liv og din trivsel. Det kan være relationer til en partner, et familiemedlem, en ven, en kollega – eller andre mennesker, hvor du oplever svære eller fastlåste mønstre.
- Partner eller tidligere partner
- Forældre eller andre familiemedlemmer
- Venner eller nære relationer
- Relationer på arbejdspladsen
hjælp og støtte til det der føles svært
Jeg tilbyder samtaleterapi fra min klinik i Bagsværd, hvor der er ro og trygge rammer til at arbejde med det, der føles svært – og det, der længes efter at blive mødt.
Tag første skridt
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale, hvor vi kan tale om din situation og se, hvordan jeg kan støtte dig.
Et terapiforløb kan være af kortere eller længere varighed. Om det skal være kort eller langt, afhænger af dit behov.
I løbet af den første session aftaler vi, hvad der skal være fokus for samtalen. Fokus kan justeres og ændres undervejs i terapiforløbet.