TRINE ASMUND, PSYKOTERAPEUT MPF
Om Trine
Mit fundament
Kernen i mit arbejde
Kernen i mit arbejde er at hjælpe mennesker med at genfinde kontakten – til sig selv og til andre.
Jeg arbejder med de relationelle mønstre, der kan skabe afstand, usikkerhed og mistrivsel, og støtter dig i at forstå dig selv bedre og stå mere trygt i dit liv. Jeg tror på, at forandring bliver mulig, når vi bliver mødt med nærvær og forståelse, og når der skabes et rum, hvor det svære kan få plads..
Hvordan arbejder jeg
Kombinationen af teoretisk viden, livserfaring og personlig indsigt giver mig en solid ballast til at møde dig med nærvær, rummelighed og autenticitet.
Jeg arbejder eksistentielt og oplevelsesorienteret med afsæt i emotionsfokuseret terapi for både individer og par (EFT og EFT-C), tilknytningsteori og neuroaffektiv udviklingspsykologi.
I terapien inddrager jeg både tanker, følelser og kropslige sansninger. Sammen undersøger vi de mønstre og erfaringer, der påvirker dine relationer og din måde at være i verden på.
Hvem arbejder jeg med
Jeg arbejder med unge og voksne i alle aldre og tilbyder individuel terapi, parterapi og gruppeforløb.
Du er velkommen hos mig uanset køn, baggrund og religiøs overbevisning.
Jeg har særlig erfaring med at støtte mennesker, der har været i voldelige eller belastende relationer, og som ønsker at genfinde styrke, tryghed og selvfølelse.
UDDANNELSE
For mig er det vigtigt hele tiden at udvikle mig – både fagligt og menneskeligt. Derfor er supervision og efteruddannelse en naturlig del af mit arbejde, så jeg kan møde mine klienter med nærvær, ansvarlighed og opdateret viden.
Min uddannelsesmæssige baggrund er eksamineret psykoterapeut og parterapeut. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, hvor jeg arbejder under foreningens etiske retningslinjer.
At finde hjem
Klienterne jeg møder er på en eller anden måde faret vild i livet. En del står med oplevelsen af, at det er svært at navigere i relationen til sig selv og andre. De kan som eksempel føle sig for meget, føle sig utilstrækkelige. Nogle kan ave vanskeligt ved at mærke sig selv eller bliver nemt overvældet af følelser. De kan opleve kontroltab og føle sig forkerte. Mange føler sig også frygtelig ensomme, både alene og sammen med andre.
Hver især bringer deres individuelle bagage og søger hjælp til at finde retning i en tilstand, der er blevet for svær at bære alene. For mange kræver det mod at række ud og turde dele sin sårbarhed med en fremmed. Når vi finder mod til at dele vores historie med én, der møder os med nærvær og empati, opstår muligheden for forandring. Forandring, der skaber indsigt og dybere forståelse for vores væren med os selv og andre. Vi genfinder fodfæstet og går styrket ad vejen, der leder hjem til os selv.
Det helende arbejde tager afsæt i det terapeutiske rum. Det lykkes, når klienten oplever, at relationen til terapeuten er tillidsfuld og giver følelsen af at blive mødt og spejlet. Som terapeut følger jeg klienten på vej og understøtter motivationen til at udforske sit indre landkort. Jeg hjælper med at forstå de fænomener, der opstår undervejs
Jeg håber at få lov til at tage del i rejsen hjem til dig.
You have to arrive at a place before you can leave it
Leslie S. Greenberg
Teoretisk baggrund
- Psykoterapeut MPF, SEOP Skolen for eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi
- Emotionsfokuseret parterapeut MPF, EFT-Instituttet
- Emotionsfokuseret terapi for par, Psykoterapeutforeningen
- Parrådgiver, Partelefonen v. Styrk Familierne
- Efteruddannelse i psykiske voldsdynamikker, Omdrejningspunktet
Praktisk erfaring
- Parrådgiver
- Gruppefacilitator
- Psykologisk rådgiver
- Mentor
- Personaleleder
- Pædagogisk konsulent