Psykoterapeut i Bagsværd
Et trygt rum til refleksion, forståelse og forandring
Individuel psykoterapi fra klinik med central beliggenhed i Bagsværd.
Mulighed for hurtig opstart.
hvad kan psykoterapi hjælpe med?
Eksempler på udfordringer jeg møder hos mine klienter:
Stress, angst, depression
Vrede
Lavt selvværd
Selvkritik
Tankemylder og indre uro
Relationelle udfordringer og konflikter
- Udfordringer i parforholdet (jeg tilbyder også parterapi)
- Uhensigtsmæssige reaktions- og adfærdsmønstre
- Livskriser og større livsforandringer
- Sorg og/eller tab
- Tvivl om grænsesætning
Hvordan foregår den første samtale?
Den første samtale tager udgangspunkt i det, der fylder for dig lige nu – uanset om det er konkret eller mere diffust. Der er ingen forventning om, at du skal vide præcis hvad du vil tale om eller hvor samtalen skal føre os hen. Tempoet tilpasses mens vi roligt undersøger, hvad der er på spil og hvad det giver mening at arbejde med.
Den første samtale er også muligheden for at mærke efter om jeg er den rette terapeut for dig og om det føles trygt for dig at fortsætte. Der er plads til spørgsmål og intet er forpligtende efterfølgende.
En følelsesmæssig forandring
Psykoterapi kan give oplevelsen af at komme bedre i kontakt med sig selv og skabe større forståelse for hvem man er og hvad der ligge grund for reaktioner og adfærdsmønstre, som man bærer med sig. For mange bliver det tydeligere hvilke forestillinger, labels og overbevisninger man har taget med sig fra enten barndommen eller omgivelserne og som ikke nødvendigvis er sande eller hjælpsomme.
I terapien kan der opstå større klarhed omkring egne følelser og tanker. Der kan skabes accept af følelser, adfærd og indre reaktioner. Ubevidste adfærdsmønstre bliver lettere at få øje på og give oplevelsen af overskud og indre balance.
Over tid kan der opstå mere ro og tryghed – også i situationer med konflikt. Når man har en større forståelse for sig selv og sine adfærdsmønstre bliver det muligt at foretage nye valg og slippe af med uhensigtsmæssige reaktioner.
Hvad kan man opnå med psykoterapi?
Psykoterapi kan give dig større forståelse for dig selv og dine reaktionsmønstre. I terapien får du mulighed for at arbejde med de udfordringer, der fylder i dit liv, og finde nye måder at håndtere tanker, følelser og relationer på.
Når arbejdet i terapien begynder at sætte sig vil det oftest kunne mærkes i hverdagen. Mange oplever, at psykoterapi kan føre til:
Øget selvindsigt og selvaccept
Reduktion af stress, angst, tristhed eller indre uro
Bedre evne til at sætte grænser og mærke egne behov
Større følelsesmæssig balance og livskvalitet
Mere nærvær og bedre relationer til andre
Styrket selvtillid og handlekraft i hverdagen
Hvor langt er et forløb?
Et terapiforløb kan være af kortere eller længere varighed. Om det skal være kort eller langt, afhænger af dit behov. I løbet af den første session aftaler vi, hvad der skal være fokus for samtalen. Fokus kan justeres og ændres undervejs i terapiforløbet.
Mærker du en længsel efter noget, du har svært ved at sætte ord på?
Mærker du en indre tomhed?
Mærker du at blive overvældet af følelser?
Bliver du forpustet i kontakten med andre mennesker?
Forundres du over at føle dig alene og forladt – selv når du er omgivet af nære relationer?